Fitnessinstruktøren Mette Lyngholm har skrevet bogen Gravid og fit, hvor hun giver gode råd til træning for gravide.
Gravid og fit er titlen på en ny bog, der er skrevet af Mette Lyngholm fra Silkeborg. I 2013 blev hun dansk mester i bikinifitness, og siden da har hun etableret sig som personlig træner for både almindelige motionister og fitnessatleter. Derfor faldt det hende helt naturligt at fokusere på at holde formen ved lige, da hun blev gravid, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: 6 inspirerende mødre du bor følge på Instagram
”Nu har jeg i mange år været en kvinde med mange aktive timer i ugen. Derfor vidste jeg også, at så snart vi offentliggjorde min graviditet, ville jeg møde folk med delte meninger om mine træningsambitioner. Kan træning og graviditet overhovedet forliges? Ja, helt sikkert. Desværre har myter med mange år på bagen gjort, at vi kvinder har fået en masse bekymringer og spekulationer om, hvorvidt vi kan opretholde vores aktivitetsniveau med en voksende baby i maven. Med min bog håber jeg derfor på at kunne aflive myterne, motivere andre gravide til at få trænet og ikke mindst vejlede dem med mine programmer, så de føler sig trygge, når de træner,” siger Mette Lyngholm, der har over 79.000 personer, der følger hende på Instagram.Fitnesstræningen hjalp Mette Lyngholm til at komme igennem sin graviditet.
Fordele for gravide
Mette Lyngholm fremhæver, at der er mange fordele ved at træne som gravid.
”Gravide, der træner, oplever færre gener end kvinder, der ikke træner. Dette hænger bl.a. sammen med, at aktivitet kan reducere ryg- og lændesmerter, forstoppelse, ophobning af væske i kroppen, forebygge forhøjet blodtryk, mindske risikoen for graviditetssukkersyge og svangerskabsforgiftning. En anden bonus er, at man vil have mindre tendens til at tage overflødige kilo på. Træner man under sin graviditet, vil man gennemsnitligt tage 3,6 kilo mindre på. Gevinsten ved at være aktiv med babybulen er altså stor. Fordelene gælder endda for både dig selv, fordi du bliver bedre rustet til fødslen, og for din baby, som faktisk får bedre betingelser i livmoderen.”
Lynhurtig fødsel
Mette Lyngholms kæreste er Lasse Heinze, der tidligere har været professionel fodboldmålmand. Den 9. juli 2016 blev de forældre til en velskabt pige. Fødslen på hospitalet i Herning blev gennemført på rekordtid. Blot en halv time efter, at Mette Lyngholm og Lasse Heinze var ankommet på fødegangen, var deres datter født.
LÆS OGSÅ: Simone Thorup Eriksen – Hun tegner livets store øjeblikke
”Jordemoderen var sikker på, at det hurtige forløb skyldtes min gode form og styrke. Hun fortalte, at det var meget usædvanligt som førstegangsfødende at klare pressefasen med så stor kontrol og på så kort tid. Jeg følte mig heldig, men var samtidig overbevist om, at timerne i træningscenteret virkelig kom til sin ret under fødslen,” siger Mette Lyngholm.
______
Få fitnessøvelser for gravide:
1, 2 & 3 trimester
______
Kan indeholde affiliate links.
Gem