Vi er vildt glade for at kunne præsentere jer for Camilla Lyderik. Camilla er mor til et firkløver af drengebørn – Mads og Frederik, Willie og Alfred. Børnene har hun sammen med Peter, som hun er gift med på 12. år. Camilla arbejder til dagligt som salgskoordinator hos en virksomhed, der sælger bøger. 

LÆS OGSÅ: “Den Rigtige Jordemoder” – ny bidragsyder til Mom&Magic

Camilla kommer til at skrive klummen ‘Camilla’s firkløver’ ca. 1-2 gange pr. måned her på ChriChri, i kategorien Mom&Magic. Hun vil dele sine tanker om at være mor til både store og små børn, og om en hverdag i en stor – og til tider hektisk familie, hvor de forsøger at holde godt fast i hinanden og deres værdier. 

Vi glæder os meget til at dele Camillas klummer med jer. 

XXX
Team ChriChri

________

Historien om vores lille kernefamilie er egentlig ret klassisk. Gennem fælles venner blev Peter og jeg introduceret, og blev stormende forelskede. Ret hurtigt var vi enige om, at vi ville være sammen for evigt og have et barn. 

“Sådan startede mit firkløver…”

I 2004 – den 2. januar – kom vores første barn til verden. 
Det er en skelsættende dag for mig, som jeg forestiller mig den også må være for mange andre mødre. Der sker nemlig noget med os kvinder, når vi pludselig står med ansvaret for et lille nyt menneske. Mit liv ændrede sig markant den fredag aften, hvor jeg endelig kunne tilføje titlen af at være nogens mor. 

LÆS OGSÅ: Midt i hverdagens travlhed kan aftensmaden være en udfordring

Fødslen gik efter bogen. Vandet gik kl. 4 om morgenen. Vi kom til fødegangen på Hvidovre Hospital om eftermiddagen. Og sidst på aftenen lå der en lille forskrækket dreng på min mave. Jeg husker ikke på noget tidspunkt tidligere i mit liv at have været så overvældet af følelser. Jeg var stolt – både af mig selv, og af det her lille rynkede drengebarn, der var så fin, og duftede så dejligt.

Sidenhen er Peters og min børneflok vokset. Vi har nu 4 drenge, som danner en ret harmonisk søskendeflok. Jeg plejer at kalde dem mit firkløver. Mange mennesker synes, at det er helt vildt med 4 børn – og især når de hører, at det er 4 drenge. Jeg er overbevist om, at børn har godt af at have søskende, og de tager ikke skade af at lære, at hele verden ikke konstant drejer sig om dem. Men der er ingen tvivl, om at det kræver masser af planlægning og struktur, at få en familie på 6 mennesker til at køre på skinner. Peter og jeg er et fantastisk makkerpar – med mig som styrende koordinator for hjemmet og børneflokken og Peter som indpisker. Derudover så handler det om, at gøre brug af det netværk man har inden for rækkevide, hvis hverdagskabalen har svært ved at gå op. 

LÆS OGSÅ: 6 inspirerende mødre du bør følge på Instagram

Da jeg selv fik børn og dermed min egen lille familie, blev verden pludselig meget stor og meget lille på samme tid. Lille, fordi mit firkløver sammen med deres far på mange områder er nok for mig. Hvis bare jeg har dem, så kan alt andet i bund og grund være lige meget. Og stor, fordi jeg er så uendelig bange for at miste. Jeg er meget bevidst om, at alt for mange af den slags tanker alt for nemt kan tage pippet fra mig. Og jeg forsøger at nyde at være i nuet og hverdagen, og ikke lade alt for meget af det andet skygge for solen.  

“Hvis bare jeg har dem, så kan alt andet i bund og grund være lige meget.” 

At blive mor har betydet en del selvransagelse. Ikke sådan fra den ene dag til den anden. Men på den lange bane har det betydet, at jeg har fundet en indre ro. Den usikkerhed jeg havde som ung, og al den energi jeg lagde i tanker om, hvad andre mente om mig, eksisterer ikke rigtig længere. I meget af min ungdom troede jeg på, at den eneste version der fandtes af mig, var den søde pige. Det var vanvittigt befriende at give slip på den forestilling, og ikke længere gøre, hvad andre forventede jeg skulle, men i stedet gøre det jeg havde lyst til.  

Vi snakker indimellem om boomerangeffekten – nemlig at det man sender ud i verden, er det der kommer tilbage til en selv. Jeg vil gerne opdrage mine drenge til at være positive, og se det bedste i andre mennesker. Man kan efter min mening ikke proppe for meget selvværd i sine børn. De skal have en tro på, at alle døre er åbne - og at alt er muligt – så længe de ved, at det kræver hårdt arbejde.  Jeg er selv et menneske, der sætter barren højt, og jeg forventer helt klart, at mine drenge gør det samme. Jeg vil gøre hvad som helst for dem, og til enhver tid støtte dem i at nå deres mål. Men jeg forventer til gengæld, at de selv leverer indsatsen.  Men, vigtigst af alt, så forventer jeg, at de holder sammen!

“De skal have en tro på, at alle døre er åbne - og at alt er muligt – så længe de ved, at det kræver hårdt arbejde.”

Jeg håber, at du har lyst til at læse med fremover, hvor jeg glæder mig til at skrive om både det festlige, hverdagsagtige og alt derimellem i mit liv som drengemor.

Med kærlig hilsen
Camilla

Vil du opleve mere af Camilla, så kan du følge hende på Instagram: @bylyderik

Gem