[single_post_category_name]

“Den Rigtige Jordemoder” – ny bidragsyder til Mom&Magic

Velkommen til Sara på ChriChri! Vi er super glade og stolte over, at kunne præsentere Sara – som er “Den Rigtige Jordemoder”. Sara vil fremover fast levere artikler, videoer og meget, meget til vores Mom&Magic kategori her på ChriChri.

Hvem er Sara – ”Den Rigtige Jordemoder”?

Sara er gift og har to drenge på 5 og 8 år. Hun er uddannet på Universitetet for Idræt og bagefter som jordemoder på Jordemoderskolen i 2011. 

Sara elsker at være jordemoder. Sara fortæller: ”Jeg har tidligere arbejdet på Rigshospitalets fødegang, og elsker fødsler og akut arbejde. Men i takt med nedskæringer og øget travlhed i det offentlige, blev det svære og svære for mig, at give den rigtige mængde tid og det rette overskud til den enkelte familie. Det var en af grundene til, at jeg fik lyst til at starte “Den Rigtige Jordemoder”.” Sara fortæller videre “Jeg elsker at formidle og da jeg kastede mig over at lave videoer, blev jeg grebet af formatet. Videoer og levende billeder giver mig muligheden for at tale direkte til den gravide eller ammende mor. Jeg opdagede, at jeg kunne skabe tryghed gennem formidlingen i videoer til gravide på f.eks. Facebook. En tryghed de ikke fandt ved at google den halve nat. Det er da fantastisk”.

Sara har haft ”Den Rigtige Jordemoder” siden 2015. Hun holder kurser i fødselsforberedelse, har konsultationer både ude og hjemme hos de gravide, varetager fødsler og tager på barselsbesøg – alt sammen er privat igennem hendes firma. Samtidig er hun tilknyttet et vikarbureau, hvor hun en gang imellem tager vagter på forskellige fødeafdelinger på Sjælland – for at have fingeren på pulsen i forhold til hvad der sker på fødegangene lige nu.  

Vi både glæder os til og forventer meget af samarbejdet med Sara og “Den Rigtige Jordemoder”, hvor vi kan blive meget klogere og tryggere omkring tiden op til fødslen, under fødslen og livet efter fødslen. Sara vil fortælle og hjælpe med alt hvad der har med graviditet, fødsel og barsel at gøre. Det handler om den rigtige mavefornemmelse fra du tisser på pinden til graviditetstesten til junior er godt på vej til vuggestuen.  

Du kan her se Saras første video til Mom&Magic. 

XXX

Team ChriChri

Se mere til Sara på hendes website, YouTube kanal og Facebook.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide