Gravid? Sådan undgår du forstoppelse

Facts

Sara Bjerregaard

Jordemoder, blogger & mor til 2 dejlige drenge. 

Besøg Sara på hendes hjemmeside
denrigtigejordemoder.dk

Du finder hende også på Instagram @Denrigtigejordemoder 

eller på Facebook @denrigtigejordemoder

I onsdags var jeg ude og undervise gravide i fødselsforberedelse og vandtræning. Det gør jeg hver onsdag, så det er business as usual. Men denne gang gik der endnu mere madsnak i den, end der plejer. Flæskestegs-sandwich, glaseret skinke og risalamande på pølse, var favoritterne blandt de gravide på holdet! Jeg skal ikke dømme, men risalamande købt i færdigpølser, der har jeg alligevel en grænse. 

Min madgrænse er egentlig underordnet, det handler om den kædereaktion, alt for meget fed mad kan give dig. En kædereaktion du ikke tænker over, når du åbner køleskabet kl 03.13 torsdag nat og sætter tænderne i den glaserede skinke. Der kan nemlig opstå flere ubehageligheder, end du lige umiddelbart forestiller dig, hvis du giver den alt for meget gas med den dejlige fede julemad.

LÆS OGSÅ: Overvejer du en epiduralblokade?

Hvis du er inde på det forkerte madspor, kan dårlige vaner nemlig medføre alverdens ubehageligheder. Lad mig nævne et par eksempler:

1. Fed mad kan give en voldsom halsbrand der kan betyde, at du skal sidde op og sove, (måske ikke helt den 3. flæskestegs-sandwich værd?)

2. Alt for meget fed mad kan være medvirkende til at give dig forstoppelse.

3. Forstoppelse i længere tid kan give den dejlige bonus, at du kommer til at bøvle med hæmorider, (til dem der ikke har haft fornøjelsen, så er det virkelig ubehageligt.)

Ja jeg ved godt, at hele emnet lige pludselig bliver meget analt, men tro mig, du vil gerne stoppes NU, inden du skyller den glaserede skinke ned med en pose ostepops, efterfulgt af en risalamande spist direkte ud af plastikpølsen… 

LÆS OGSÅ: Er du øm i bækkenet? Så skal du forkæles med denne øvelse

Hvis du er MEGET forstoppet, skal du måske gøre en lidt større indsats for at få din mave tilbage i balance igen:

Jeg har derfor samlet 7 ekstra tricks til at undgå forstoppelse:

1. Hold pause i en uges tid med det jerntilskud du tager, (da det godt kan give yderligere hård mave). 

2. Forsøg evt. at skifte jernpræparat til et flydende (de er som regel mere skånsomme for din mave).

3. Spis tørret frugt (svesker, abrikoser, og figner), det kan smøre din tarm, og indeholder gode fibre.

4. Fibre suger vand, så det er ikke nok kun at få spist fibrene, du skal skylle dem ned med masser af væske, her mener jeg vand. 

5. Sodavand, saft og juice tæller desværre ikke som væske, når det gælder om at afhjælpe din forstoppelse – igen VAND.

6. Afføringsmidler er NO GO, de kan være vanedannende og med til at forhindre, at du optager de mineraler og vitaminer, du skal bruge.

7. Dyrk motion hver dag, kom i svømmehallen eller gå nogle lange ture, eller begge dele (hvis du ikke er lagt ned med bækkenløsning.)

Det var nogle af mine tanker om julemad og graviditet. Husk du altid er velkommen til at skrive en besked til mig, hvis du har spørgsmål.

Håber I allesammen får en dejlig jul, med eller uden forstoppelse.

Kærligst Sara

Se min video, hvor jeg giver dig 3 nemme råd til at undgå forstoppelse her:

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet