Alle vil gerne give deres børn det bedste i livet. Både her og nu og i fremtiden. Men i hverdagen kan det være svært at nå hinanden, være nærværende og have en god kontakt. Ikke mindst i en verden fuld af ydre krav, præstationer, materielle værdier og ny teknologi, der hele tiden æder sig ind på vores opmærksomhed og tilstedeværelse.

LÆS OGSÅ: Hvordan aktiverer du det bedste i dig selv?

Denne bog er en introduktion til, hvordan man kan bruge mindfulness i livet som forældre, skrevet af grundlæggeren af mindfulness Jon Kabat-Zinn og hans kone Myla, der sammen har fire børn.

I bogen beskriver forfatterne i en nærværende og personlig stil med masser af eksempler fra deres eget liv, hvordan man kan integrere mindfulness i familielivet, der bygger på selvbestemmelse, empati og accept. De viser, hvordan man kan bruge mindfulness som en måde at se sig selv og sine børn og forholde sig på, og en vej til at kortlægge og leve efter sine egne værdier.

Bogen henvender sig til mennesker, der går op i at have et godt familieliv og gerne vil skabe de bedste forudsætninger for deres børns trivsel og velbefindende, uanset om de små, store eller unge voksne. Vejen er at være ægte og oprigtige i sit eget liv og være i kontakt med hele den række af følelser, man selv oplever – vi er med andre ord nødt til at være vågne. ”Det at være forældre er et spejl, og i dette spejl ser vi både det bedste og det værste ved os selv, de mest vidunderlige øjeblikke i livet og de mest skræmmende.”

Vi har her på reaktionen været så heldige at læse et uddrag fra: ”Hverdagens små mirakler: Mindfulness for forældre.” af Myla Kabat-Zinn og Jon Kabat-Zinn.

Læs uddraget her:

Udfordringen ved at være forældre 

At være forældre er en af de største udfordringer og en af de mest krævende og stressende forpligtelser, man kan påtage sig på denne jord. Det er også en af de vigtigste, for den måde, man griber det an på, påvirker hele den kommende generations bevidsthed, deres oplevelse af meningsfuldhed og forbundethed, deres livsduelighed og det, de inderst inde mener om sig selv og deres mulige plads i denne foranderlige verden. Alligevel har de af os, som bliver forældre, ingen forberedelse eller øvelse i dette, og kun en smule vejledning og støtte i en verden, der værdsætter produktivitet langt højere end omsorg og gøren langt højere end væren.

Da vi skrev den første udgave af denne bog midt i 1990’erne, var der meget få, om nogen bøger, der handlede om de indre erfaringer med at blive forældre. Det var denne bog, der introducerede begrebet mindfulness for forældre samt den medfølgende forskning inden for dette område. De bedste bøger om opdragelse og om at være forældre på den tid var nyttige og autoritative håndbøger, der gav forældre nye måder at se og opfatte situationen på, og som, især mens børnene var helt små, eller når der opstod særlige problemer, forsikrede os om, at der var mange måder at løse problemerne på, og at vi ikke var alene. De gav os også en forståelse for børns udvikling i forskellige aldre og hjalp på denne måde forældre til at have mere realistiske forventninger til deres børn.

Men de færreste af dem kom ind på forældres indre oplevelser. Hvad skal vi for eksempel stille op med vores eget sind? Hvordan undgår vi at blive opslugt og overvældet af vores tvivl, usikkerhed og frygt? Og hvad med de tidspunkter, hvor vi synes, vi lader os rive med og mister kontakten med vores børn eller os selv? De kom heller ikke ind på, hvor livsvigtigt det er at være til stede og nærværende sammen med sine børn, og hvordan vi som forældre kan udvikle større forståelse for og værdsættelse af vores børns indre liv og oplevelser.

At være en opmærksom mor eller far kræver, at vi engagerer os i det indre arbejde med os selv, i lige så høj grad som vi engagerer os i arbejdet med at opfylde vores børns praktiske og følelsesmæssige behov. De praktiske råd, vi kan læse os til i bøger, når vi har brug for hjælp til praktiske, ydre ting, skal suppleres med en indre autoritet, som vi kun kan udvikle inden i os selv gennem vores egne personlige erfaringer. Vi kan kun udvikle denne form for indre autoritet ved at indse, at vi på trods af alt det, der sker for os, og som vi ikke selv kan styre, stadig i det store og hele ‘skaber’ vores eget liv – via de valg, vi foretager som reaktion på disse udefrakommende begivenheder, og via vores egne handlinger.

LÆS OGSÅ: 15 dages selvtillids challenge: tro mere på dig selv! 

Undervejs finder vi vores egne måder at være på i verden ved at trække på vores inderste ressourcer og de kreative evner, vi har. I denne erkendelse kan vi måske efterhånden se, hvor vigtigt det er for vores børn og for os selv, at vi tager ansvar for den måde, vi lever vores liv på, og for konsekvenserne af de valg, vi træffer. 

Indre autoritet og autenticitet udvikles gennem dette indre arbejde. Autenticitet og visdom vokser, når vi med vilje bringer bevidst opmærksomhed til vores egen oplevelse, mens den folder sig ud. Med tiden kan vi på et dybere plan lære at se, hvem vores børn er, og hvad de kan have brug for og finde den rette måde at støtte dem på i deres opvækst og udvikling. Vi kan også lære at tyde deres mange forskellige og ofte forvirrende signaler og at stole på vores evne til at respondere hensigtsmæssigt. Opmærksomhed, nysgerrig åben undersøgelse og betænksomhed er af afgørende betydning i den forbindelse. 

Det at være forældre er i sidste ende noget meget personligt. Det er en evne, der udspringer af vores eget indre. Andres måder at gøre tingene på er ikke nødvendigvis tilstrækkelige eller brugbare. Vi er hver især nødt til at finde vores egen måde at gøre det på, samtidig med at vi naturligvis skal spørge andre til råds og se tingene fra forskellige synsvinkler undervejs. Men det allervigtigste er, at vi lærer at stole på vores instinkter, samtidig med at vi fortsat undersøger dem og sætter spørgsmålstegn ved dem.