Din indre kamp imod den dårlige samvittighed, starter det øjeblik du tisser på pinden. Altså den pind der afslører om du er gravid eller ej.
Det er sjælendt at 1 test er nok, du vil jo gerne være helt sikker!
Så du skynder dig ned i Netto og rydder hylderne for graviditetstest og tisser løs. Når nr. 7 er positiv, begynder virkeligheden at gå op for dig, (jeg tror, at jeg stoppede ved test nr. 5., men hvem tæller?).
2 streger = BABY ONBOARD
LÆS OGSÅ: Hvornår skal navlestrengen klippes?
Her er et lille udvalg af mine test (lidt mærkeligt at gemme dem, men det har jeg åbenbart gjort).
Og i det øjeblik du ser de 2 streger, begynder bekymringerne og den dårlige samvittighed..
– Fuck jeg har da glemt at tage det Folinsyre, som man skulle tage INDEN MAN BLEV GRAVID, nu er det min skyld hvis….
– Endnu mere F***, jeg drak 8 tequilaer i sidste weekend, der var jeg jo også allerede gravid (det gjorde jeg faktisk, UPS!!!!).
– Hvad med vores lejlighed? Den er slet ikke stor nok, så vi bliver nødt til at finde et andet sted at bo!
Og det er bare starten på mor-genet, der sparker ind.
For nu er det jo ikke kun dig selv det går ud over, hvis du ikke får 600 gram grøntsager om dagen (hvem er i øvrigt de mennesker, som når at spise den mængde?). Men efter du har opdaget de 2 streger, begynder den dårlige samvittighed også at gnave, når man har mest lyst til pomfritter, og prøver at argumentere over for sig selv, at det også er en slags grøntsager!!
Men lige præcis her skal du tage en dyb vejrtrækning, og nyde din salatmayonnaise. For din krop vil crave mærkelige ting (og det er desværre sjældent gulerødder, og bønner den beder om).
I stedet for den dårlige samvittighed, vil jeg gerne introducere begrebet ”FRIPAS TIL FLØDEBOLLER”.
Det skal selvfølgelig ikke efterleves hver dag, men en gang imellem må man gerne. Og helst med god samvittighed, da stress jo heller ikke er sundt for baby. Så kan du også gå og have lidt dårlig samvittighed over, at du er stresset.
Nej – det stopper nu. Fra nu af nyder du dine pomfritter med ekstra mayo, og roser dig selv for det æble du spiste igår.
LÆS OGSÅ: Gode råd til smertefri amning
Jeg har lavet en påske-flødebolle-video til dig.
Velbekomme, og slut med den dårlige samvittighed – aftale?
Kærligst Sara