Chiliplaster eller bistik til din fødsel? Jeg ved godt hvad jeg ville vælge anytime.
Og det er ikke bistikkene, for de gør ondt at få lagt – og når nu man kan få samme gode effekt, ved at klistre et chiliplaster på så hvorfor ikke?
Du sætter det bare på, der hvor du har ondt (typisk på lænden, eller foran ved symfysen). Så sørger din krop for resten. Altså, forstået på den måde, at chilien i plasteret gør at kroppen udskiller en øget mængde endorfiner, (som er kroppens naturlige smertelindringshormon). På grund af denne øget endorfin mængde føles det smertelindrende i kroppen der hvor plasteret sidder.
Plasteret giver dig altså smertelindring lokalt, når du kæmper med veerne. Det er da smart, at snyde kroppen til at producere mere af de gode sager, ikke? Jeg har selv brugt plastrene til begge mine fødsler, og jeg var meget begejstret. Selvfølgelig er ingen fødende sådan rigtig begejstret når man står der med veer, og er 7 cm åben, men plasteret er med til, at få dig igennem med lidt mindre ubehag.
Så lad mig gøre det klart: NEJ selvfølgelig fjerner de ikke smerterne fuldstændig, men de tager toppen, og det er også værd at tage med når man står og har sin “Ud-af-kroppen-oplevelse” på fødestuen.
Det eneste der fjerner smerten 100 %, det er en epidural blokade, men det er en helt anden snak.
LÆS OGSÅ: Overvejer du epiduralblokade?
Du kan se i videoen hvordan chiliplasteret ser ud, hvordan du sætter det på, og hvordan du får fingrene i det:
Bistik eller chiliplaster til din fødsel?
God fødsel!
Kærligst Sara