Baby Shower til en dreng:
Fodbold tema
Dette tema er oplagt til den vordende mor der venter sig en lille fodbold-søn i maven 😉 Det kan være at faren til baby er fodboldspiller, eller mor selv. Det nemme ved dette tema er, at alt nærmest skal være græsgrønt og indeholde fodbolde. Kagen kan være en fodboldbane, hvortil man kan købe fodboldmål og spillere hertil. I kan nemt lave grønne popcorn og grønne alkoholfri drinks til dette tema.
Cirkus tema
Det oplagte her, er selvfølgelig dyr i massevis, og klove i massevis! De klassiske røde og hvide striber fra cirkusteltet kan indgå i alt fra invitation, til kopper og til cupcake-holdere. Løver og elefanter samt klovne kan være udklædning, eller I kan lave et banner der passer i temaets stil. Husk balloner i alle regnbuens farver og hvem siger at candyfloss og popcorn ikke må være en del af festens snacks? 😉
Mustache tema
Ooooh boy! En lille mand kommer snart til verden, og hvad bedre end en mustache-fest til at fejre dette? Vi kender efterhånden alle til det ikoniske lille sorte overskæg, som tager udgangspunkt i starten af 1900 tallets overskæg-trend. Brug dette søde, simple mustache til at dekorere indbydelse, kage, drinks, bordopdækning og hvad end hjertet begærer. Hvis gæsterne kunne dukke op med slips på, gør det heller ikke noget!
< FORRIGE LÆS VIDERE >