Har du et barn der snakker som et chatol når I er derhjemme, men som er stille i sociale sammenhænge? Eller har du måske bare et meget stille og genert barn, som er meget knyttet til dig? Det er naturligt for børn at være generet faktisk, så det er helt i orden. Der er dog nogle ting du kan gøre som forældre, for at få dit barn til at åbne mere op og blive mere udadvendt.
LÆS OGSÅ: Den rigtige jordemoder: Fars rolle & amning
Undgå at gribe ind
Hvis du ligger mærke til, at dit barn har problemer på legepladsen med at lege med de andre, så prøv at undgå at gribe ind, lad dit barn klare sig selv, det er nemlig vigtigt at de lærer hvordan de skal gribe forskellige sociale situationer an – selvom det kan være svært ikke at gøre noget, så lad dem prøve selv.
Men bliv i nærheden
Lad os sige at du skal kører dit barn til en fødselsdagsfest, og hun/han er genert og skal lige bruge lidt tid til at varme op og vænne sig til det nye miljø og nye lyde. Sørg for at bliv hængende i baggrunden indtil du kan se, at dit barn er begyndt at varme op og lege med de andre, og så kan du roligt snige dig ud. Så er du sikker på, at hun/han ikke pludselig får ”hjemve” og bliver ked af det. Bare sørg for, at dit barn ved at du kommer tilbage og henter hende/ham inden længe.
Forbered dem på nye situationer
Forestil dig, at I er til samme fødselsdag som ovennævnte. Det kan tit være et stort skridt for børn, at komme nye steder hen, og især hjemme ved folk. Forbered dit barn på, hvad der kommer til at ske, når hun/han skal til fødselsdag. Du kan for eksempel sammenligne med nogle andre fødselsdage I sammen har været til sammen og sige, at man skal lege og spise kage, men denne gang er det bare i en andens hus.
Vær et godt eksempel
Spørg aldrig dit barn om at gøre noget, du ikke selv ville gøre. Vær sød og venlig overfor folk I møder, og det vil smitte af på dit barns opførsel. Men hvis du for eksempel ikke selv ville gå hen til en gruppe fremmede mennesker, så kan du heller ikke forvente, at dit barn kan. (Også selvom, at det kunne være nye klassekammerater).
LÆS OGSÅ: Webshop med fokus på miljøvenlige produkter til dit barn
Tag tingene langsomt
Introducer dit barn til nye ting på en stille og rolig måde. Ændr én ting ad gangen, for eksempel hvis I inviterer naboens barn over og lege for første gang, så bliv hjemme hos jer selv mens de leger sammen første gang. Når de så har vænnet sig til hinanden, så kan du prøve at tage hen på legepladsen næste gang, og lade dem lege dér. Når de så begge hygger sig og har det sjovt, kan I endda inviterer flere børn og så vil du til sidst nyde at se dit barn lege med mange andre børn, mens du kan være helt rolig med, at dit barn er tryg,
Fortæl gerne om dengang du selv var nervøs
Selv børn der ikke nødvendigvis er generte, kan sagtens virke generte nogle gange. Især hvis man flytter og skal starte en ny skole. Lad dit barn vide, at det er naturligt at føle sig nervøs til tider, og husk endelig at snak om, at du selv har været nervøs før. Du må gerne åbne op, og fortælle om sociale situationer i dit liv, hvor du følte dig utilpas, og hvordan du håndterede det.
Du må ikke tvinge noget ned over dit barn
Det er altså helt naturligt og okay, hvis du ikke har det mest udadvendte barn i hele verden. Husk endelig at fortælle dit barn, at det er i orden at være genert eller nervøs, der er mange andre derude, der har det på samme måde!
Kilde: Purewow.