Moderskab

Den hvide kittel tager også fejl

Den hvide kittel tager også fejl
Facts


Sara Bjerregaard
er jordemoder, blogger
og mor til to dejlige drenge.

Læs mere på:
denrigtigejordemoder.dk og dengodebarsel.dk

Følg Sara på Facebook, Instagram og Youtube

Følg Sonja på Facebook og Instagram

For 4 år siden vågende jeg efter en nattevagt og kunne ikke gå. Ikke fordi jeg havde slået mig, men min krop var i løbet af natten begyndt at hæve i forskellige led. Jeg tog til lægen, han kunne ikke forklare hvorfor, men jeg kunne forsøge mig med en Ipren-kur. Smerterne blev kun værre og værre, og jeg opsøgte nu sygehuset, der ikke ville se mig, medmindre lægen havde henvist mig. Og det havde han jo ikke, for der var jo ikke noget galt med mig… Jeg insisterede i timer og blev til sidst tilset (af en forvagt der mente, jeg havde hælsporer), og ellers samme svar som den forrige læge: “Der var ikke noget galt”!

LÆS OGSÅ: 4 grunde til at din kæreste/mand SKAL massere dig

Her vil jeg gerne stoppe historien, for hvis der ikke er noget galt, hvorfor hæver hele min krop så?
Jeg opsøgte nu en fysioterapeut, der var den første til at bekræfte mig i, at der var noget galt med min krop, men han kunne ikke sige hvad. Dét er det klogeste nogen nogensinde har sagt til mig. Dét, at han tør sige: “Det ved jeg ikke”, er det afgørende. Vi skal turde fejle, og stå ved hvis vi tager fejl, ellers sætter vi vores egen stolthed (eller mangel på samme) højere end patientens velbefindende.

Hvis alle fagpersoner ville begynde at sende patienterne videre i systemet, videre til nogen, der måske sender videre til en, der ved, hvad der er galt.

Herefter blev jeg nu både scannet og sendt til røntgen, men det viste ikke noget vildt udover for meget ledvæske. Den nye diagnose fra lægerne blev: Du falder om natten, og derfor hæver din ankel og knæled. FALDER OM NATTEN! Kan stadig næsten ikke udtale ordene uden at få tårer i øjnene. Det var nok det mest nedværdigende i hele mit sygdomsforløb. Den følelse af ikke at blive taget alvorligt – at blive latterliggjort. Jeg kan huske en episode, hvor jeg står på parkeringspladsen udenfor lægen og for første gang er en lille smule i tvivl, om det er mig, der er ved at blive småskør. Skør fordi jeg var den eneste, der mente, at der var noget alvorligt galt. Lægerne havde gentagne gange tilbudt mig antidepressiv og en psykisk udredning. Men jeg sagde pænt nej tak, da mine tårer ikke skulle symptombehandles, men årsagen skulle findes. Jeg forklarede igen og igen mine symptomer, men oplevede i den grad ikke at blive lyttet til. Det var faktisk værre end de fysiske smerter.

Jeg ser denne mangel på lytning og sende videre som et af vores sundhedssystems største udfordringer og begrænsning. Hvis vi skal blive raske og diagnosticeres rigtigt, så skal vi blive så meget bedre til at sige som min fys; “Det ved jeg ikke, men jeg vil meget gerne sende dig videre…”

Min historie er lang, men jeg blev heldigvis ved og ved med at opsøge nye læger (også i udlandet), og fandt efter 3 måneder i kørestol en læge, der vidste præcist, hvad der var galt. Det tog ham ca. 10 min at stille den korrekte diagnose. Han oplyste også, at jeg måske ville få varige mén, når nu sygdommen havde fået så godt fat i min krop, og ikke var blevet behandlet i tide. Diagnosen var Borrelia (ja, den med flåten). Og nej, jeg havde ikke set en flåt. For havde jeg det, havde det selvfølgelig været noget nemmere at diagnosticere.

LÆS OGSÅ: Har du overvejet at spise din moderkage?

Og det er lige præcis diagnosticeringen, der kan være svær og tidskrævende i vores fortravlede sundhedssystem. Igen hvis vi gav os tid til at se og lytte i et større omfang, er jeg overbevist om at der ikke ville ske så mange fejl diagnosticeringer, som der gør i øjeblikket, hvor det i stor stil handler om at afvikle patienten, så den næste kan komme til. Mange af de mennesker, der har fået stemplet kronisk træthedssyndrom eller lignende, er jo mennesker, der ikke er blevet udredt ordentligt.

Ideen med mit opslag er, at opfordre til, at I lytter til jeres mave, også selvom én i en hvid kittel siger det modsatte. Så hvis I har følelsen af, at der er noget galt med jeres graviditet eller baby eller svoger. Så bliv ved og ved og ved indtil I finder en fagperson, der kan give jer et svar, der giver mening.

Hvad enten det handler om kort tungebånd, eller Borrelia så fortsæt, indtil I bliver set og forstået, og der bliver lagt en plan.

Vi bliver nødt til i samlet flok, at stille krav til vores sundhedssystem, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om, at det skal forbedres.

Håber I vil dele, like eller tagge opslaget, så dem der sidder derude og føler, at de er ved at blive skøre eller kun får tilbudt antidepressiv, bliver bekræftet i, at de bare endnu ikke har mødt en fagperson, der kunne knække deres kode.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *