Mom and Magic

5 ting du skal være opmærksom på, når du er brystreduceret og gerne vil amme

Foto: Shutterstock
Facts

Sara Bjerregaard er jordemoder, blogger og mor til to dejlige drenge.

Læs mere på:

denrigtigejordemoder.dk og dengodebarsel.dk

Følg Sara på FacebookInstagram og Youtube

Er du gravid, har fået en brystreduktion og er du bekymret for, hvordan amningen kommer til at foregå? Så kommer der her 5 ting, som du skal være opmærksom på, hvis du har fået en brystreduktion. 

LÆS OGSÅ: Den rigtige jordemoder: Fars rolle & amning

1: Jo flere år det er, siden du har fået en brystreduktion, jo bedre er det ift. din mælkeproduktion.
Det skyldes at nervefunktionen bliver bedre og bedre gendannet, jo længere tid siden det er, at du er blevet opereret. Tiden har altså en afgørende faktor ift., hvor meget af brystvævet, blodforsyningen og mælkegangene, der er blevet gendannet.
2: Jo færre ml. der er fjernet af brystvævet des bedre. Brystvævet er sammensat af en blanding af fedt og kirtelvæv. Det er desværre så sammenfiltret, at man ved en brystreduktion bliver nødt til at fjerne begge dele, dvs. noget af mælkekirtelvævet også bliver fjernet.
Derfor er det bedre ift. din amning, jo færre ml. du har fået fjernet fra brystet.
3: Hvis brystvorten har været helt af under operationen, kan det være en udfordring for din krop, da kirtelvævet finder mælkeudførelses gangene på vorten. Hvis du under din graviditet kan se lidt klar væske fra brystvorterne, er det er godt tegn, da det er et tegn på, at der er forbindelse mellem udførelsesgangene og kirtelvævet.
4: Når baby lige er blevet født, har du måske mælk nok, men når baby bliver ældre, kan det for nogle brystreducerede (specielt dem, der har fået fjernet mere end 400 ml, på hvert bryst) være sværere at have mælk nok til at fuldamme. Hvis det er tilfældet er der flere løsningsmodeller.
En af dem er SNS👇
5: Hvis fuldamning ikke lykkedes, så er SNS (det system, der bliver vist i videoen), en genial metode til at bibeholde amningen, og sikre sig at baby får mad nok, imens brystet bliver stimuleret.
Se, hvordan du kan amme liggende med SNS:

Kvinden på videoen har fået fjernet 900ml i hvert bryst for 10 år siden.
Det giver hende en fordel og en ulempe ift. at amme. Fordelen er, at det er mange år siden. Ulempen er, at det er mange ml., der er blevet fjernet.
Hun havde heldigvis fin forbindelse mellem væv og udgange, da der løb masser af mælk ud af begge bryster.
Men mængden var tvivlsom, (der var ikke så mange synkelyde under måltidet). Derfor etablerede jeg et mælkesystem (SNS), så vi er sikre på, at baby ikke taber interessen for brystet. Hvis baby bliver vænnet til at spise meget på flasken, vil nogle børn miste interessen for brystet pga., der skal arbejdes for hårdt.
Der er altså masser af måder at amme på, både helt eller delvist selvom du er brystreduceret.💙
 
Der er så meget fejlinformation om amning og brystopererede kvinder, det er en individuel vurdering, hvor både mor og barn skal tilgodeses.
Kh Jordemoder Sara
Share This