Undgå stressede børn i julen med zoneterapi og akupressur

Facts


Katrine Birk

Katrine Birk er uddannet inden for zoneterapi og akupressur og har specialiseret sig i at behandle babyer. Hun er også forfatter til bøgerne ‘Tryk & Glad’, ‘Tryk & Glad – Babysøvn’ og ‘Tryk & Glad – Babymave’. Følg hende på Instagram @katrine_birk og læs mere på katrinebirk.dk

Julen er en dejlig tid for både voksne og børn, men også en tid hvor ungerne, uanset alder, nemt bliver overstimulerede. Men med lidt tryk og massage på de rigtige punkter kan du få julefreden til at sænke sig over hele familien.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan får du dit barn til at sove med meditation

Det skulle være så hyggeligt, og I ræser rundt fra det ene dejlige julearrangement til det andet, køber and, flæskesteg og gaver i en lind strøm, men så ‘flipper’ familiens mindste ud, og julen er alt andet end hyggelig og afslappet. Du ved, det er sket, når din baby pludselig reagerer med utrøstelige skrigeture, eller dit større barn græder, skriger, slår, sparker og bliver gal over det, vi voksne synes er ingenting.

Du tænker måske, at der må være noget galt med dit barn, for alle børn elsker jo jul. Men reaktionen er helt normal, og noget dit barn instinktivt gør, for at lukke stress ud af systemet. Så i stedet for at fokusere på, at dit barn opfører sig ‘urimeligt’, kan du vælge at kigge bag om den opførsel. Hvorfor har dit barn behov for at reagere? Har der været for mange arrangementer? Hvad kan du gøre for at drosle lidt ned for det hele og gøre julen mere rolig?

Men du kan også få rigtigt meget ud af at forebygge og lindre ved at give zoneterapi og akupressur. Det er en naturlig måde at støtte nervesystemet til nemmere at kunne klare den overstimulering, der ofte sker i de travle juledage. Det er også en god ting at bruge som lindring, når der er sket alt for meget, og det fx bliver svært at sove. Bare glæden ved alt det spændende, der sker i juleferien, kan for store børn være nok til at overstimulere og stresse systemet, men her hjælper zoneterapien også.

Sådan gør du

1 : Kram dit barns krop
Start med at kramme dit barns krop med dine hænder. Du kan gøre det på arme, ben, mave, ryg, eller hvad dit barn end synes er lækkert. Hold på kroppen, og forestil dig, at dine hænder giver kroppen et stort kram. Det vil give tryghed og ro til dit barns krop, og hjælpe dit barn til at mærke sig selv bedre. Når man er blevet overstimuleret eller glæder sig helt enormt, kan det nemlig være svært at mærke sig selv, og kramningen er en kærlig støtte til dit barn.

2 : Beroligende punkter på fødderne
Herefter kan du massere roligt på storetåen, som afspejler hjernen, og bevæge dig ned langs indersiden af foden, hvor rygsøjlen er afspejlet. Det giver energi og ro til nervesystemet, og hjælper dit barn med at koble af efter en lang dag – eller nemmere at kunne håndtere alle de indtryk, som kommer i løbet af dagen.


3 : Beroligende punkter på fingrene
På fingrene sidder også nogle dejlige beroligende punkter, som er med til at give kroppen ro, og slukke fornemmelsen af en ‘indre ildebrand’. Alle punkterne sidder på fingrene ved roden af negle som vist på billedet.

Alle punkterne er gode at massere på begge sider af kroppen, med et roligt, blidt og kærligt tempo. Lyt efter dit barns signaler, og lav kun behandlingen, når dit barn synes, det er hyggeligt. Brug gerne 2-5 minutter på hvert punkt, eller hvad du lige fornemmer passer ind i jeres situation. Se videoen, hvis du er i tvivl om, hvor punkterne sidder, og hvordan du gør. Du finder også mange flere beroligende punkter, som du kan supplere med i bogen ‘Tryk & Glad Babysøvn’.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

8 råd til bedre hud

Køb bogen GLØD – Sund kost, Smuk hud Af Christian Grønhøj og Morten Fenger   Indeholder reklamelinks Kost har stor betydning for hudens sundhed, og