10 ting du tog for givet, inden du blev mor

Åh, the joy of motherhood. Der er ingen tvivl om, at intet kan måle sig med kærligheden til dit barn, og at han/hende bare er det mest nuttede, du nogensinde har set. Men en enkelt gang imellem, når vasketøjet har hobet sig op, der er legetøj overalt, du er i søvnunderskud og dit barn nægter at spise det mad, du lige har stået i dit ansigts sved og kreeret, kan du godt tænke tilbage til dengang, hvor ingen var afhængig af dig. Og du mindes alle de ting, som du tog for givet og nu ville give din højre arm for at få lov til… bare engang imellem. 

LÆS OGSÅ: Slip kontrollen og tag på eventyr

1: At ligge en hel dag i sengen og se serier. Ja, man havde næsten glemt, at man engang har brugt sin seng til andet end at sove i. Men engang kunne man godt finde på at se en hel sæson på én dag!!! Nu skal man være heldig, hvis man bare er en smule up-to-date med tidens nyeste serier – og nej, Gurli Gris gælder ikke…

2: At have tømmermænd. Dit barn tager absolut 0 hensyn til, at du fik ét (eller flere) glas vin for meget igår aftes. Og du lærer hurtigt, at det er en meget dårlig idé at drikke for meget alkohol, medmindre du er genetisk velsignet med et antistof mod tømmermænd (eller din partner kan underholde barnet, indtil du kan stå oprejst igen).

3: Varm mad. Der var engang, hvor man virkelig kunne sidde og nyde sin nylavede mad og være imponeret over sine egne kulinariske evner. Men den tid er ovre og du er heldig, hvis den i det mindste bare er lunken, når barnet er blevet spist af, og det endelig er din tur til at få lov til at spise.

4: En hel nats søvn. Det er faktisk så længe siden, at du har fået lov til at sove, til du vågnede af dig selv, at du har glemt, hvordan det føles.

5: Shopping. Nej, vi mener ikke den ugentlige/daglige tur i Føtex. Vi mener shopping på den ægte måde, hvor du slentrer rundt og prøver forskellige outfits i diverse prøverum og kan gå ind i en butik uden at skænke det en tanke, om der kan være en barnevogn derinde.

6: Spontane byture med veninderne. Tiden hvor du bare kunne skifte hyggetøjet ud med dit party-dress og tage på en spontan bytur med veninderne kl. 22 en fredag aften er forbi. Nu skal byture koordineres lang tid i forvejen. Og lad os være ærlige, som regel ligger du allerede på sofaen og blunder kl. 22 en fredag aften.

7: At pakke “let”. Tænk, at du engang kunne pakke til en uges ferie i en trolley, som du kunne have med som håndbagage. Nu ligner det, at I skal være væk i flere uger, til trods for, at I bare skal på weekend på den anden side af Storebælt.

8: Mig-tid. Førhen betød ‘Mig-tid’ ansigtsmaske, at smøre sig ind i bodylotion, gå til frisåøren og måske endda få en professionel ansigtsbehandling i ny og næ. Nu er du heldig, hvis du får 5 minutter for dig selv, når du skal på toilettet. Men som sagt – kun hvis du er heldig.

9: At være i god tid. At være forælder er det mest utilregnelige job i hele verden. Uanset hvor meget du forbereder dig til ting, vil der næsten altid ske noget uforudset, som gør, at du alligevel ender med at være sent på den.

10: Kærestetid. Engang var kærestetid = ture i biografen, at tage ud at spise og lange gåture. Nu bliver kærestetiden brugt på at kigge på bedst-i-test hårde hvidevarer og planlægning af den næste all inclusive-ferie, når baby (endelig) er faldet til ro om aftenen.

LÆS OGSÅ: Disse skønheds-trends skal du holde øje med i 2020

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

8 råd til bedre hud

Køb bogen GLØD – Sund kost, Smuk hud Af Christian Grønhøj og Morten Fenger   Indeholder reklamelinks Kost har stor betydning for hudens sundhed, og