Moderskab

Forstå dit barn ud fra dets stjernetegn

Forstå dit barn ud fra dets stjernetegn

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor dit barn selv beder om at komme i seng, eller måske overhovedet ikke vil i seng? Hvad er forskellen på børn, og hvorfor er den der? Som med alt andet, kan du give skylden til stjernetegnene. Her viser vi dig, hvordan dit barns stjernetegn beskriver dit barn i korte træk – måske giver alt sammen mere mening nu?

LÆS OGSÅ: Christiane: 10 ting der var uundværlige på min rejse med baby

Vandmand (20. Januar – 18. Februar)
Klog og fjollet – dit barn er fuld af overraskende bemærkninger og kommentarer. Det kan være så sødt og bedårende at høre dit lille barn komme med kloge bemærkninger – men det kan også være utrolig udmattende i sidste ende. Det gør derfor ikke noget at sige fra overfor dit barn nogle gange. Prøv derfor på at give disciplin ved at snakke logisk og med humor, ligesom du ville gøre til et ældre barn eller måske endda en ven. Og du må endelig ikke undervurdere effekten ved storytelling (altså historiefortælling), når du skal have din pointe ført igennem – vandmænd elsker nemlig fortællinger og vil ofte gerne deltage i skuespillet.

Fisken (19. Februar – 20. Marts)
Utrolig sød og kreativ, fisken er ligeså god til at være kreativ, som de er til at få venner. De er rige på en drømmende fantasi og har en tendens til at være overfølsomme over for lyde og vil gerne bære et bestemt stykke tøj hver dag – dette vil dog gå over, når de bliver ældre. En lille note til jer, med fiskebørn: Prøv at undgå, at de sidder med en iPad eller foran TV’et for længe, det frarøver nemlig deres kreativitet.

Vædderen (21. Marts – 19. April)
”Gnisten” af stjernetegnene! Dit til tider uregerlige barn er oppe før solen og springer måske tit op i sengen til mor og far fyldt med energi. De er meget viljestærke, og der er fart over feltet. De elsker legepladsen og får let nye venner. Din største udfordring som mor? At holde fast i dine forholdsregler og være konsekvent. Hvis sengetiden er kl. 19, så hold fast i den tid! Og husk at børnesikre alle de ting, du kan, i hjemmet, for din lille krudtugle er overalt 😉

Tyren (20. April – 20. Maj)
Børn, der er født i tyrens tegn er bare nogle rigtige kælegrise, de er utrolig glade for omsorg og familien i en meget tidlig alder. De er oftest mest glade, når de er hjemme i trygge rammer. De er også meget dygtige til at mærke efter, om de skal tisse, og de er også gode til selv at mærke efter, om de er trætte og har brug for en lur. Noget, du skal være opmærksom på: Selvom de er gudeskønne det meste af tiden, kan de godt få små flip og kan føle sig utilpasse, hvis de føler sig truet eller kan finde på at slå fra sig – så husk at sætte grænser for, hvad der er rigtigt og forkert.

Tvilling (21. May – 20. Juni)
”Hvorfor tager du mascara på?”,”Hvorfor skal jeg spise broccoli?”,”Hvorfor har hunde ikke fingre?”, ”Hvorfor??” – et ord, der er tvillingens yndlings! Hjælp din lille detektiv ved at udforske hans eller hendes nysgerrighed. Det kræver måske ikke blot to historier inden sengetid, men måske seks! Lad dit barn spørge løs, og giv nogle fornuftige svar. Det er et klogt barn, du har dig, så undgå bandeord, da dit barn hurtig lærer.

Krebsen (21. Juni – 22. Juli)
Som du sikkert allerede har bemærket, elsker dit barn at ”lege voksen”, hvad end det er at gøre rent, skifte ble på sine bamser eller klæde sig ud i mors og fars tøj. De kan ikke gøre for det, de er voksne af natur 😉 Alt dette kan være så skønt, men det kan være svært for dit barn at give slip på mor, når de skal skilles i dagplejen eller skolen. Dit største dilemma som forældre? Søvn. Din lille krebs er nemlig ikke søvnig kl. 20. Og er ofte vågen i løbet af natten. Prøv at indrette dit barns værelse så hyggeligt, som overhovedet muligt.

Løven (23. Juli – 22. August)
Synes du, at din tumling er god til at skabe sig og brokke sig? Det siges faktisk, at løven er det mest udadvendte, glade og charmerende type stjernetegn. Men deres tidlige, dramatiske personlighed siger det stik modsatte. Gode metoder at holde styr på den lille er at overdynge ham/hende med god og positiv opdragelse. Sørg også for at udfylde hans dag med en masse aktiviteter, så han kan sove godt om natten og ikke vågne op og være morgensur.

Jomfruen (23. August – 22. September)
Som en helt naturlig ting i livet er din tumling god til at rydde op efter sig selv, redde sin seng og fortælle dig, når han/hun er sulten efter en eftermiddagssnack. En ulempe, du skal være klar over: At det kan være svært for dit barn, hvis der sker ændringer i jeres daglige rutiner. Prøv at lære dit barn, at hos mormor, tager I ikke et bad hver aften, men børster kun tænder og sover med hvidt sengetøj i stedet for lyserødt… Det er en god måde at forberede dit barn på, at ikke alting gøres i samme rækkefølge. Det er en god idé at give dit barn opgaver i hjemmet, det vil han/hun automatisk holde ved i løbet af sin opvækst.

Vægten (23. September – 21. Oktober)
Kender du de børn, der er meget generte (og måske endda bange) for at møde nye mennesker? Det er dit barn ikke, tværtimod! Dit barn er meget sød, venlig og de bliver venner med alt og alle meget hurtigt. Det kan være en god idé, at lærer dem om, hvem og hvad man skal stole på, inden man bare bliver venner med alle. Når de bliver kede af det, så prøv at få dem til at sætte ord på, hvad de føler.

Skorpion (22. Oktober – 21. November)
De elsker at lege alene, og kan godt virke en smule introverte. Eller også har de én rigtig god ven og ét bestemt familiemedlem, de knytter sig til. En skorpion er utrolig dygtig med indenfor kunst, så det er en god ide at fylde deres værelse med instrumenter, klæd-ud-tøj og malergrej. Den største udfordring som mor? Disse børn er gode til at udvikle et ”Min!” til alt, hvad de ejer, de har nemlig svært ved at dele.

Skytten (22. November – 21. December)
Dette barn, elsker at være barn! Fyldt med energi, sniger de sig ind i mors tøjskab og springer frem, når man mindst venter det. På legepladsen skal du holde dit øje med ham/hende hele tiden, på et splitsekund kan de løbe væk! De er dog gode til at få venner, og er gode til at underholde sig selv. Så det er en god balance mellem at holde øje konstant, og få lov at slappe af også.

Stenbukken (22. December – 19. Januar)
Her snakker vi om jordmennesker generelt – børnene elsker at lege i det fri. De elsker at gøre mor stolt med ”Se, hvad jeg har tegnet, mor!” Men de kan bestemt også falde i nogle seriøse humørsvingninger. Så vis dit barn, at voksne kan være fjollede og sjove, og sæt jer på gulvet og leg et eller andet sammen. Hvis du er forretningsmenneske, så smid arbejdstøjet, når du kommer hjem, og hyg med dit barn.

Kilde: purewow

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 kommentar

  1. Børn passer normalt ikke ind i deres stjernetegn. Hvis I læser op på det, vil i opleve at de fleste børn afspejler deres assendant tegn og senere vokser ind i deres soltegn (i daglig folkemunde stjernetegn). Så jeres artikel er ikke helt korrekt i astrologisk fakta. Hiv evt pigerne fra astropod ind som konsulenter, hvis I skal have faktatjekket den slags på forhånd ☺️