10 realistiske skønhedsråd til den nybagte mor

Facts


Din babys hud- og kropspleje
af Laura Bonné

– Køb bogen her –

Er du nybagt mor, og savner lidt skønhedsluksus i hverdagen? Så er der hjælp at hente. Laura Bonné, som er forfatter af bogen “Din babys hud- og kropspleje” giver dig nemlig 10 gode råd til, hvordan du når at pleje dig selv og din krop. Se de 10 råd nedenfor.

1. Aftenbad og hårvask
At nå alt det ellers almindelige praktiske i hverdagen er i sig selv en stor udfordring med en lille baby. pludselig kommer vi selv i anden række, og vi må nedprioritere ellers basale ting som bad og personlig pleje.

Et rigtig godt råd til nye forældre, men især nybagte mødre, er at bruge lidt tid på sig selv om aftenen, når barnet sover. Gør det til en vane med et afspændende aftenbad før sengetid. Her er det mere realistisk at have lidt tid til sig selv, og så er det dejligt afstressende før sengetid. Indfør f.eks. nogle små ritualer i form af kropspleje, imens du bader.

Tip: Masser den ofte anspændte nakke og dine skuldre med strålen af varmt vand fra bruseren.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du din baby af med forstoppelse

Vask hår om aftenen og gerne kun hver 3. dag. Hvis du har langt hår, sparer du både tid og besvær ved at vaske hver 3. dag, og hverken hår eller hovedbund har godt af for hyppig vask, da det fjerner den naturlige glans i håret. Den dag, du skal vaske hår om aftenen, kan du med fordel fordele en god hårkur i spidser og længder, som så skyldes ud ved vask om aftenen. Kuren påføres i tørt hår, men med fugtede hænder. Således opnår du optimal plejetid og optimeret effekt. Brug dette ritual 1-2 gange om måneden, men ikke mere, da håret ellers vil overmættes af pleje og ”klaske sammen”.

Folinsyre, jern, zink, kalk og D-vitamin vil bedre og forebygge det hårtab, som mange kvinder oplever, og som er hormonelt betinget, helt op til et år efter fødslen.

2. Sov middagslur
Sørg for at sove i løbet af dagen, hvis dit barn (som de fleste) vågner om natten. Manglende søvn vil indhente dig før eller siden. Ofte har vi nye mødre en helt unik ”energireserve”, der gør os i stand til at præstere meget ekstra. Dette skyldes vores hormoner, som i de første 3-6 måneder gør, at vi har overskud til at passe vores barn trods et større underskud af søvn. Men pludselig slipper denne ”energireserve” i de fleste tilfælde op, og træthed overmander os. Derfor er det vigtigt at få sin manglende nattesøvn sammen med babyen i løbet af dagen og i stedet nedprioritere opvask, vasketøj, oprydning osv.

3. Vitaminer, mineraler og olier
Sørg for at få dine vitaminer og mineraler. Under graviditeten har du sikkert været god til at tage tilskud, og nu hvor du har født, skal du endelig fortsætte, for ellers drænes din krop for næring. Sørg for dagligt at indtage bredspektret vitamin- og mineraltilskud, da disse støtter op om forebyggelsen af hudproblemer, hårtab osv.

Smør din krop ind i olie efter bad. vælg gerne hybenkerne- eller arganolie, der har en opstrammende effekt. Brug også gerne et par dråber i det fugtige hår samt i hårspidser og til neglebånd, tørre al- buer og hæle. Olie kan også anvendes i stedet for natcreme og som koncentrat under dagcreme.

4. Drik te
Grøn te anbefales, da det styrker kroppen indefra og er fyldt med antioxidanter, der booster dine celler. Teen virker derfor klarende på hjernen og hukommelsen, samtidig med at den bedrer din koncentrationsevne.

Er du ikke vild med smagen af grøn te, så tilsæt frisk lime, akacie- honning og en skive frisk ingefær, som alt sammen styrker immun- forsvaret og tilfører teen en anden smag.

Tip: Skift kaffen ud med grøn te. Kaffen har en kortere energitilførende effekt end teen, og du kan derfor opleve energidyk ved at drikke for meget kaffe.

LÆS OGSÅ: 9 mommy musthaves: Ekstra forkælelse i hverdagen

5. E-vitamin til heling af mellemkød eller arvæv
Kapsler af ren E-vitamin heler og regenererer, hvorfor det anbefales til heling af ar efter kejsersnit, syning af mellemkød og på strækmærker. Behandlingen kan påbegyndes 14 dage efter fødslen og på tre måneder derefter for maksimal effekt. Hvedekimsolie, som er rig på E-vitamin, kan også bruges her. E-vitamin købes i kapsler, som man prikker hul på og påfører som serum 2 gange om dagen.

6. Sov med en natmaske på huden
For at vinde tid kan du sove med en fugtmaske på huden om natten, hvis din hud mangler pleje, næring og fugt.

7. Lækkert look På Få minutter
Få mødre gider den store makeup i det daglige, når de er på barsel, men alligevel vil man gerne se både godt og frisk ud, hvorfor en hurtig makeup-rutine er guld værd.

______

Make up på 2 minutter:

– Blush – duppes med fingrene på kindben samt i globelinjen.

– Lipbalm – stryges på læberne samt til pleje/ fixering af øjenbryn.

– Mascara – Påføres i et let lag og primært på de øverste vipper, således at det ikke sætter sig som skygge under øjnene, hvis du sover middagslur.

______

8. En dråbe lavendelolie som alternativ til parfume
Parfume frarådes til mødre med helt små børn da duft-stofferne kan være allergifremkaldede. Alligevel vil vi gerne dufte godt. Her er ren essentiel olie med duft af lavendel eller lignende et genialt alternativ.

Olien skal bruges sparsomt, så påfør én dråbe på pulspunkterne ved håndled og hals eller eventuelt i håret, hvis du ikke ønsker duft på kroppen. Lavendelduft virker sansestimulerende ved at berolige nervesystemet og kan derfor også anvendes på hovedpuden før sengetid.

Tip: Essentiel lavendelolie er også antiseptisk og perfekt til blespanden!

9. Kom i form igen
Gode traveture er en perfekt måde at komme i form på og til at slippe af med eventuelt overflødig vægt efter graviditeten. Barne- vognen har perfekt tyngde og modstand, så kroppen styrkes og konditionen bedres. Sørg for at få lidt tempo på og kom ud dagligt mindst 30 minutter. Det er ren meditation for sindet og den gode og nænsomme måde at genfinde kroppens form på.

Knibeøvelser skal til for at sammentrække bækkenmuskulaturen og kan på simpel vis udføres når som helst. Brug et par minutter. Øvelserne kan laves liggende eller siddende, og du kan ligge på ryggen eller siden eller sidde på gulvet i skrædderstilling eller med fødderne i gulvet. På en indånding trækker du muskulaturen sammen om endetarmen i ca. 5 sekunder, hvorefter du slipper og ånder langsomt og roligt ud. Gentag 8-10 gange og gerne dagligt.

Daglige maveøvelser på en bold eller bare på gulvet vil hjælpe dig til at genvinde flad mave og flot holdning. Det behøver ikke tage mere end 5 minutter ad gangen, og lav kun så mange gentagelser, du evner. Langsomt vil du kunne tage flere og flere hver dag.

LÆS OGSÅ: Har du svamp i brystet?

10. Velsign din krop
Vær taknemlig og værdsæt din krop, som den er – perfekt og enestående. Kast negativitet og dårlige tanker langt bort, de gavner ikke. Kun med den rette tålmodighed vil du kunne vende tilbage til dit gamle jeg, og undervejs må du være både tro og god mod dig selv og acceptere, at det tager tid for kroppen at komme sig ovenpå en graviditet og fødsel.

______

Meditationsøvelse:

Øvelsen kan udøves når som helst, hvor du har et par minutter til rådighed. Brug den, når du ønsker at finde ro og hente den indre energi frem, f.eks. imens du ammer eller giver flaske.

Meditationen giver kroppen velvære, positiv energi og forebygger spændinger, myoser, bekymringslinjer og rynker.

– Indledningsvist kan du løfte og sænke skuldrene, så de falder ned på plads.

– Træk vejret dybt, tungt og roligt 12 gange. Forestil dig, hvordan du indånder lys energi og ilt til dine celler, og hvordan du udånder sort røg og befrier kroppen for negativitet og affaldsstoffer.

– Mærk ilten sprudle i kroppen som et indre ”brusebad” af energi og ro, der neutraliserer alle spændinger og myoser i kroppen.
mærk tyngden i kroppen helt nede fra tæerne, videre til knæene, til mave og solar plexus, til bryst, hals, ansigt og hovedbund.

– Slut med 12 dybe vejrtrækninger, hvor du indånder ny, forfriskende energi, der gennemstrømmer alle kroppens organer og fylder kroppens energidepoter.

______

Kan indeholde affliate links

 

 

 

 

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide