Hvordan kobler du af?
Når man har en halvandenårig type i hustanden, kobler man aldrig sådan rigtigt af. Til gengæld lærer man, at prissætte de få roligere øjeblikke, som f.eks de 32 minutter et afsnit af DinoLingo tager, cykleturen på ca. 4 km. hjem fra vuggestue, hvor ynglet er frataget alt ret til fri bevægelighed og, for at toppe galskaben, de gennemsnitlige 26 sekunder et toiletbesøg må tage. Man kan vel koble af i sit otium – tænker jeg?
Hvad er din bedste koncertoplevelse?
Nu er det ikke nogen statshemmelighed, at mit hjerte alle dage har slået ekstra hurtigt for den anmelderroste og, af eksperter anerkendte, musikgenre “90’er boybands”. Guderne må også vide, at jeg har smidt min fair share af lommepenge efter koncerter af netop denne slags. Ikke destomindre tager Andrea Bocelli førstepladsen over all time favourite koncertoplevelser. Her fik jeg både symfoniorkester, et 60 mand stort kor (Hva’ behager?) og pompt og pragt som kun en italiensk stjernetenor kan levere det. He had me at “buonasera”.
Hvad elsker du mest ved dit arbejde?
Jeg elsker at tale. Jeg taler gerne dagen lang – hell, once in a blue moon taler jeg også hele natten lang.I mit arbejde får jeg lov til at tale rigtig meget. Jeg taler ikke med hvem som helst i løbet af sådan en arbejdsdag. Nej, jeg taler med kloge og dygtige branchefolk, sjove og inspirerende kolleger og ikke mindst et hav af interessante kunder. Jeg får altså lov til at være i kontakt med de dygtigste af de dygtigste hver dag, og det elsker jeg.
Hvad er dit motto?
Never make eye contact while eating a banana.