Robert Prisen 2026 blev afholdt lørdag aften, og der var hele 31 vindere til uddelingen. Se alle vinderne til priserne her.
Lørdag aften blev der fundet 31 vindere af Robert Prisen 2026, som blev uddelt af Danmarks Filmakademi.
Showet fandt sted på Tivoli Hotel & Congress Center i København, hvor man hyldede de bedste film, serier samt faglige præstationer fra den danske film- og seriebranche.
66-årig fødselar fik sin første Robert
Filmakademiets Robert-uddeling anno 2026 fandt sted lørdag aften. Én af vinderne blev Jan Linnebjerg for sin birolle i DR-serien “Generationer”. Det var første gang, at han vandt en Robert-pris.
Dagens 66-årige fødselar havde været nervøs for at træde ud af den rolle, som mange kender ham for, nemlig nissen Pyrus, og ind i en helt anden setting i en seriøs rolle efter så mange år.
“Jeg er sindssygt stolt, og jeg er dybt taknemlig. For at være i live, nummer et. Men der er nogle, der har taget en chance – lidt sent, men en stor tak,” sagde skuespilleren efter at have modtaget prisen.
Trine Dyrholm vandt sin 11. Robert-pris
Trine Dyrholm kunne også glæde sig over at vinde en Robert-pris. Det var dog ikke for første gang i karrieren. Det var derimod hendes ellevte pris.
Hun vandt for sin birolle i det historiske drama “Pigen med nålen”, der handler om den virkelige historie om Dagmar Overby, som i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn.
Dem havde hun fået af kvinder i ulykkelige omstændigheder, som håbede at Dagmar ville finde et bedre hjem til dem.
I filmen portrætterer Trine Dyrholm netop Dagmar Overby.
“Det er en af de sværeste roller, jeg har lavet, fordi man skulle finde det menneskelige i det umenneskelige,” sagde Trine Dyrholm i sin takketale.
Robert Prisen er det danske svar på den amerikanske Oscar, og den uddeles af Danmarks Filmakademi en gang om året.
De 31 vindere ved Robert Prisen 2026
-
Årets adapterede manuskript – William Lippert & Mathias Broe – Sauna
-
Årets sounddesigner – Catrine le Dous & Jakob Strandgaard – Det andet offer
-
Æresrobert – Marianne Christensen
-
Pluto TVs Talentpris – Camilla Arlien – Hvis jeg dør i dag
-
Årets kostumedesigner – Malgorzata Fudala – Pigen med nålen
-
Årets originale sang – Selma Sol í Dali Pape – Honey
-
Årets kvindelige birolle (tv-serie) – Maria Cordsen – Legenden
-
Årets mandlige birolle (tv-serie) – Jan Linnebjerg – Generationer
-
Årets kvindelige hovedrolle (tv-serie) – Clara Dessau – Legenden
-
Årets mandlige hovedrolle (tv-serie) – Afshin Firouzi – Legenden
-
Årets visuelle effekter – Peter Hjorth – Pigen med nålen
-
Årets score – Frederikke Hoffmeier – Pigen med nålen
-
Årets klipper – Ania de Sá – Det andet offer
-
Årets sminkør – Anne Cathrine Sauerberg – Pigen med nålen
-
Årets fotograf – Michal Dymek – Pigen med nålen
-
Årets scenograf – Jagna Dobesz – Pigen med nålen
-
Årets kvindelige birolle – Trine Dyrholm – Pigen med nålen
-
Årets mandlige birolle – Anders Mossling – Min evige sommer
-
Årets kvindelige hovedrolle – Özlem Saglanmak – Det andet offer
-
Årets mandlige hovedrolle – Besir Zeciri – Pigen med nålen
-
Årets originale manuskript – Zinnini Elkington – Det andet offer
-
Årets instruktør – Zinnini Elkington – Det andet offer
-
Publikumsprisen – Den sidste viking
-
Årets tv-serie – Reservatet
-
Årets korte tv-serie – Klovn 10
-
Årets ikke-engelsksprogede film – I’m Still Here
-
Årets engelsksprogede film – One Battle After Another
-
Årets kortfilm: Dokumentar – Min klasse i Grønland
-
Årets dokumentarfilm – Mr. Nobody mod Putin
-
Årets børne- og ungdomsfilm – Honey
-
Årets kortfilm: Fiktion / Animation – Korean Bloom

