Vild Med Dans

Stjæl Stilen: Christianes VMD-look #2

Foto: Henrik Ohsten/TV2 (artiklen indeholder reklamelinks)

Så er vi virkelig i gang med denne sæsons Vild Med Dans, hva’? Sikke et show de har fyret op for i dag! Man kan jo næsten ikke sidde stille derhjemme i sofaerne, og måske fik du endda selv lyst til at kaste dig ud i en jive og kopiere de imponerende dansetrin? Måske er det lige en anelse for svært, men så er det godt, at vi kan hjælpe dig med at kopiere noget helt andet fra showet, så du også kan opleve VMD-følelsen; det er selvfølgelig Christianes look, vi taler om, og hvis du er lidt nysgerrig, så skal du bare scrolle ned 😉

LÆS OGSÅ: Stjæl Stilen: Christianes premiere look!

Christiane har igen været i hænderne på dygtige Signe og Isabella fra Wooma, der bare altid har styr på, hvad de laver – vi ville i hvert fald ikke have noget imod at få sådan en lækker styling!

Primer og foundation fra Fenty

Denne foundation fra Fenty Beauty by Rihanna er perfekt til dig, der godt kan lide en foundation, som kan bygges op gradvist; hvis du blot ønsker et naturligt look, så kan du nøjes med at påføre én gang, men hvis du ønsker full coverage til en aften i byen, så påfører du bare et lag mere. Primeren fra samme brand får din makeup til at holde hele natten, så du kan sagtens danse lidt tango på klubben uden at svede al din makeup af 😉

Setting powder fra Fenty

Det er altid en god idé at sætte sin makeup med en god setting powder, når man har lagt sin foundation, da det er med til at få makeuppen til at holde længere, og giver din hud et fantastisk skær og glød; det er næsten ligesom at have et Instagram-filter på i virkeligheden! Signe har brugt Fenty Beauty’s setting powder, der føles som silke på ens hud, og slet ikke fedter eller føles som en maske.

 

Duff Lashes

Hvis du skal gå all in på glam, så er falske øjenvipper et must! Disse fra Duff Lashes giver dig rig mulighed for at skabe dit eget look, så du kan føle dig bedst muligt tilpas med din styling. De kommer endda også i forskellige længder i pakken, så det er bare om at kaste sig ud i det og lege med forskellige looks. De koster kun 130 kr. for en pakke OG de kan genbruges!

LÆS OGSÅ: Shop Christianes look: Summer glam

Læbestift S61 fra Sephora

Denne læbestift i farven S61 fra Sephoras eget mærke har den fineste efterårsfarve, der passer til både hverdag og fest. Gør som Christiane og pift den op ved at putte en gloss over, der giver den lidt mere shine, så du er klar til at indtage ethvert lokale, som du træder ind i 😉

Øjenskyggepalette fra Glo Beauty

 

Et lækkert glam-look kan næsten ikke færdiggøres uden den perfekte blanding af flawless øjenskygger! Signe har brugt de fineste nuancer fra GloSkinBeauty. Vi har fundet en lignende og lækker palette lige her, der passer til alle øjenfarver.

Nu er du klar til at danse natten lang, og så ses vi i næste uge til tredje omgang af “Stjæl Stilen”.
God weekend, de damer!

 

Deltag i samtalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer