[single_post_category_name]

Stjæl Stilen: Christianes VMD-look #5

Så blev det endelig fredag, og I ved, hvad det betyder… Vild Med Dans er på TV-skærmen igen, og det er derfor blevet tid til Stjæl Stilen, hvor vi guider jer til, hvordan I bedst genskaber Christianes VMD-look fra denne aften. Temaet er i denne omgang Girl Power, og man må love for at samtlige deltagere og professionelle dansere har taget denne energi til sig! Det har vores boss lady og hendes medvært, Sarah Grünewald, selvfølgelig også, og vi er vilde med Christianes guld-look; det giver os på bedste måde Dynasty-vibes, da det er så glam! Find nogle af produkterne fra stylingen herunder. Vi lover jer, at der er lidt for enhver smag, så det gælder bare om at læse videre 😉

LÆS OGSÅ: Stjæl Stilen: Christianes VMD-look #4

Christiane Schaumburg-Müller

Det er som altid de dygtige kvinder fra Wooma Academy, Signe Eflund (@signeeflund) og Isabella Glunz (@isabellawooma), der har stået for den smukke styling af Christianes hår og makeup, og de gør det altså bare fremragende uge efter uge! Vi glæder os altid til at se, hvad de nu har fundet på, og de skuffer aldrig; der er altid dømt GLAM, og det er vi altså store tilhængere af her på redaktionen 😉

Christiane Schaumburg-MüllerHerunder finder du tre af vores yndlingsprodukter, som er blevet anvendt i stylingen:

 

Cloud Nine Micro Wand

Cloud Nine Micro Wand

Drømmer du om lækre, bløde krøller? Signe og Isabella har i denne omgang anvendt denne Micro Wand fra Cloud Nine, og den giver simpelthen de fineste krøller! Det er slut med at kæmpe med glattejernet og forsøge at lave perfekte krøller med dét – denne her bad boy bliver din nye bedste ven (det kan vi godt love!). Lille beauty-tip: lad krøllerne køle helt af, før du begynder at adskille dem fra hinanden, så holder de formen bedst og i længst tid.

LÆS OGSÅ: Behind The Scenes m. Christiane om VMD-looks

 

Kevin Murphy SHIMMER.SHINE

Kevin Murphy SHIMMER.SHINE

Det her er ét af de absolut bedste produkter på markedet, hvis man ønsker mere glans til sit hår, og så holder den endda længe! Yay! De små glimmerpartikler i SHIMMER.SHINE fra Kevin Murphy får ens hår til at skinne uanset hårfarven, men heldigvis giver den samtidig også både fugt og god holdbarhed; den kan da i hvert fald sørge for lidt ekstra glam på en hverdag, hva’? Sprøjt lidt på krøllerne når de er kølet af og nyd en god hårdag! 😉

 

Urban Decay Naked Honey Palette

Urban Decay Naked Honey Palette

I fornemmer godt et andet tema for denne aften, ikke? Guld über alles! Skab et smukt og fuldendt look med denne Urban Decay Naked Honey Palette – du kan også prøve at genskabe Christianes øjenmakeup inden en aften i byen, og vi tør godt garantere, at du i så fald vil hive en del komplimenter hjem fra veninderne 😉 Det er en palette, der er ideel både til hverdag og til et mere glam-look, så skynd dig at skrive den på ønskelisten!

LÆS OGSÅ: Hvorfor elsker Mette Marie Lei Lange Vild Med Dans?

Hvad siger I så, de damer? Var I vilde med Christianes look denne fredag, eller var det bare os? 😉 Du kan finde meget mere inspiration til din næste glam-over lige her!

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide