29-årig tidligere ballerina kan nu kalde sig verdens yngste, selvskabte, kvindelige milliardær. Hun overhaler dermed kendte kvinder som Taylor Swift og Lucy Guo, som tidligere har siddet på tronen.
29-årige Luana Lopes Lara kan nu kalde sig verdens yngste, selvskabte, kvindelige milliardær.
Den brasilianskfødte iværksætter, med en fortid som ballerina, har fået titlen på baggrund af sin succesfulde virksomhed Kalshi, som med en nylig investering på én milliard dollars nu vurderes til at være 11 milliarder dollars værd.
I samme moment vurderes Luana Lopes Lara til at være god for 1,3 milliarder dollars, ifølge Forbes.
Det betyder altså at hun overhaler både Scale AI-stifteren, 31-årige Lucy Guo, samt sangstjernen, 35-årige Taylor Swift, som opnåede millard-statussen efter sin 2023 Eras Tour.
Lopes Lara og hendes forretningspartner Tarek Mansour, som voksede op i Lebanon, mødte hinanden til MIT, hvor de begge var en del af den samme vennegruppe af internationale studerende, som tog de samme klasser inden for computer science. Her udviklede de et venskab, som senere altså blev et partnerskab i deres egen virksomhed.
Konceptet bag virksomheden Kalshi
Kalshi blev grundlagt i 2018 og er en platform, hvor man kan lave små væddemål på, hvad der kommer til at ske i verden – for eksempel om inflationen stiger, om renten ændrer sig, eller om regeringen lukker ned.
Men det fungerer ikke som spil eller lotto. Det er en officiel og reguleret platform, hvor folk kan tjene eller tabe penge alt efter, om deres forudsigelser viser sig at være rigtige.
“Kalshi er den første børs, reguleret af CFTC, der udelukkende fokuserer på handel baseret på udfaldet af fremtidige begivenheder.”
“Fra inflation og renteniveauer til arbejdsløshedstal og spørgsmålet om, hvorvidt regeringen lukker ned, giver Kalshi folk mulighed for at handle på et bredt udvalg af emner.”
“De har skabt en ny aktivklasse – eventkontrakter, hvor man kan købe Ja- eller Nej-positioner afhængigt af, om man forventer, at en given begivenhed indtræffer.”
“Kalshis vision er at give alle mulighed for at omsætte deres holdninger til værdi, handle på dagligdags forhold og afdække de risici, der påvirker dem,” skriver de på deres hjemmeside.

