Close Menu
    ChriChri.dkChriChri.dk
    • Mode
      • Skønhed
    • Livsstil
      • Stjernetegn
    • Familie
      • Pigenavne
      • Drengenavne
    • Sundhed
      • Selvudvikling
    • Kultur
      • Musik
      • Rejser
    • Bolig
    • Diverse
    ChriChri.dkChriChri.dk

    Rasmus Wallbridge bryder tavsheden og sender stikpille mod TV 2

    Redaktionen31. oktober 2026 TV

    Komiker Rasmus Wallbridge fastslår, at han ikke er i gang med en spillefilm i samarbejde med Nordisk Film, og at han vil fraråde TV 2 at producere lignende prank-programmer som “Alle elsker Rasmus”.

    Komiker Rasmus Wallbridge har været det store samtaleemne den seneste uge, efter at TV 2 udkom med serien “Alle elsker Rasmus”. Hvis man skal tro hans mangeårige makker, Martin Johannes Larsen, så var det ment som en hyldest til Rasmus, men sådan har Rasmus og store dele af seerne ikke tolket udfaldet af serien.

    I serien ser man Rasmus’ store ønske om at producere en danske spillefilm, der skal være en pendant til Scary Movie, hvor man blander gysergenren med komiske elementer.

    I fire måneder arbejder Rasmus og Martin intenst på serien, men det ender med at Nordisk Film trækker sig og det bliver afsløret i en biografsal for Rasmus, at det hele har været en stor prank af ham.

    I alt er 149 forskellige personer med på pranken, hvor hovedpersonen altså intet aner, før til allersidst, hvor han sidder alene i biografsalen sammen med Martin Johannes Larsen.

    Blandt de kendisser, der er med på pranken finder man; Casper Christensen, Christian Stadil, Malte Ebert, Anders W. Berthelsen, Anna Munch, Josephine Højbjerg og Julie Rudbæk.

    Wallbridge: Opfordrer TV 2 til ikke at gøre det igen

    For første gang kommenterer Rasmus Wallbridge nu selv på hele forløbet på sin officielle Instagram-profil.

    Han skriver følgende ordret:

    “Jeg har været lidt stille herinde, men jeg ser, hvad der bliver sagt om og skrevet til mig. Jeg er dog ikke et sted lige nu, hvor jeg kan være deltagende part i den snak.

    Jeg forstår godt, at der er nysgerrighed og spørgsmål, men i samråd med mine nærmeste, har jeg besluttet at holde fuld fokus på arbejdet med mit kommende show.

    Der er dog nogle forhold, som jeg er nødt til at korrigere:

    1. Ingen af mine nærmeste, heriblandt min manager eller kæreste, kendte til produktionen, mens vi filmede. De troede, ligesom jeg, at vi var i gang med at indspille en spillefilm for Nordisk Film.

    2. Jeg er ikke i gang med at lave en rigtig spillefilm. Efter afsløringen blev jeg gjort bekendt med, at Nordisk Film ville give Martin og jeg mulighed for en udviklingsaftale på en film. Det betyder ikke, at vi har fået lov til at lave en film. Der er stor forskel, og det samarbejde har jeg af åbenlyse grunde valgt ikke at gå videre med.

    3. Jeg kan se, at en chef fra TV 2 siger til Politiken, at hun ikke kan afvise, at jeg “dobbeltpranker dem”. Det gør jeg ikke.

    4. I samme artikel udtaler samme chef fra TV 2, at hun ikke kan afvise, at TV 2 fremover vil lave lignende koncepter. Det vil jeg virkelig opfordre dem til at lade være med,” slutter Rasmus Wallbridge.

    Opslaget kan ses på hans Instagram profil her.

    Rasmus Wallbridge er i øjeblikket i gang med at forberede sig til sin første stand-up-turné i karrieren.

    Den har premiere den 18. november i Aalborg, og frem til den 19. marts 2028 afholder han 15 shows rundt i landet.

    Relateret indhold

    Martin Johannes Larsen undskylder efter shitstorm

    31. oktober 2026

    TV-julekalendere 2026 – Her er årets julekalendere på DR og TV 2

    30. oktober 2026

    Hugo A vandt X Factor 2026

    10. april 2026

    X Factor 2026: Her er de ni livedeltagere

    20. februar 2026

    X Factor 2026: Disse grupper er videre

    6. februar 2026

    Løvens Hule: Comeback til to løver og en ny løvinde

    5. februar 2026
    Populært

    Martin Johannes Larsen undskylder efter shitstorm

    31. oktober 2026

    TV-julekalendere 2026 – Her er årets julekalendere på DR og TV 2

    30. oktober 2026

    Kinesiske stjernetegn – Find dit tegn og se, hvad det betyder

    30. oktober 2026

    De 20 mest populære pigenavne i 2025

    24. september 2026
    Om os

    ChriChri.dk blev relanceret i april 2024, og drives i dag af mediebureauet SurfMania.

    ChriChri.dk er et onlinemagasin, som bringer artikler om bl.a. mode, livsstil, familie, sundhed, kultur og bolig.

    Kontakt & annoncering: info(a)chrichri.dk

    Annoncering/Advertising

    © 2026 ChriChri.dk

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.