
31-årige Justin Bieber har overraskende udgivet et nyt album i dag, kaldet SWAG. Men hvis du forventede en perlerække af dansable hits som vanligt, så bliver du skuffet, ligesom vi gjorde. Læs anmeldelsen af SWAG her.
★ ★ ★ ☆ ☆ ☆
Det er fire år siden at Justin Bieber sidst har udgivet et album, så forventningerne til et kommende album var skyhøje for de fleste.
Bieber tog de fleste på sengen ved at udgive sit nyeste album i dag, kaldet SWAG.
31-årige Bieber er kendt for at levere hits på samlebånd, men dette nye album rummer nærmere et indblik i hans personlige dagbog.
Albummet er udstyret med hele 21 numre, men det gennemgående på albummet, er, at det nærmest føles som et langt nummer.
Kedelig rød tråd i albummet
Der er en rød tråd, men det er også en ret kedelig rød tråd at lægge ører til i samtlige 54 minutter.
Bieber er blevet far og har været igennem en turbulent periode, siden sidste udgivelse. Det bærer hans album særligt præg af.
Albummet har dybde og ærlighed i sin lyd, men som nævnt bliver det meget ensformigt.
De gennemgående temaer er forældreskab, ægteskab, tro, mental sundhed og jagten på en mere ægte tilværelse væk fra rampelyset.
Særligt numre som Dadz Love og Therapy Session fremstår som albummets følelsesmæssige kerne – både i tekst og produktion.
På Dadz Love hylder Bieber sin rolle som far med en blanding af ømhed og usikkerhed. Der er en ægthed i de små detaljer: lyden af et barns latter i baggrunden, linjer om søvnløse nætter og ønsket om at være nærværende. Det føles ikke konstrueret – det føles som en side fra en dagbog.
Therapy Session går endnu dybere. Her hører vi Bieber næsten tale mere end synge – nærmest stream-of-consciousness om skyldfølelse, traumer og kampen for at tilgive sig selv. Det er modigt og grænseoverskridende intimt, og netop her viser han, at han har rykket sig både som menneske og kunstner.
Lydmæssig fornyelse med solide samarbejder
Bieber har allieret sig med nogle af de mest spændende producere og artister fra den alternative R&B- og hiphop-scene.
Mk.gee og Dijon bidrager med en lo-fi, næsten håndspillet lyd på flere tracks, mens Carter Lang (kendt for sit arbejde med SZA) tilfører en varm, dyb bund til mange numre.
Det giver albummet en organisk og eksperimenterende lyd, som klæder Bieber forbløffende godt.
Gæsteoptrædenerne er varierede – både i kvalitet og stil. Gunna leverer et solidt vers på det funky “Midnight Gospel”, mens Sexyy Red og Druski tilføjer en legesyg energi på “SWAG Interlude”, som vil dele vandene: nogle vil finde det fjollet, andre befriende.
Mest bemærkelsesværdigt er dog samarbejdet med Lil B på “God Bless This Mess”, som bringer en overraskende rå og ærlig tone til en ellers poleret vokalverden.
Samlet vurdering
Albummet får 3 ud af 6 i karakter. Forventningerne er altid høje, når Justin Bieber står bag, og han lever desværre ikke op til tidligere tiders hit-buffet.
SWAG havde klart scoret højere, hvis Bieber havde gjort plads til to-tre hits på albummet i et væsentligt højere tempo – også for at bryde med de resterende numre i en mere tilbagelænet stil.
Det virker mere som et passionsprojekt end som et projekt, der skal forkæle hans fans, og det er synd, når et album fra Bieber sagtens ville kunne have forenet begge verdener.
